Bøger / skønlitteratur / krimi

Apotekersken


Beskrivelse


Kriminalroman. Hella har altid været godtroende og tiltrukket svage, kriminelle mænd. Desværre har det smittet af på hende selv - dén historie fortælles - underdrevet, humoristisk og naivt - under en hospitalsindlæggelse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 1998

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 18. dec. 1998

Apoterkersken er en grotesk og underfundig krimi om Hella Moorman og hendes mænd. Hun fortæller sin historie til pebermøen Rosemarie Hirte - som vi kender fra Ingrid Nolls første kriminalroman Hanen er død. Hella er gift med Levin, der er tandlægestuderende og utålmodig arving til en rig bedstefar. Han hjælper ham derfor lidt hurtigere af sted ved hjælp af Hellas gamle giftblandinger. Men forinden har bedstefaren via testamentet sørget for, at Hella og Levin bliver afhængige af hinanden hvis de vil nyde godt af formuen. Og så går det ellers stærkt med flere mord, narkosmugling, vold og utroskab, så Hella ikke aner hvem der er far til hendes første barn. På overfladen fremstår Hella som den naive, uskyldige pige, der bliver hvirvlet ind i alle disse begivenheder ved et tilfælde, men som romanen skrider frem afslører hun sig som særdeles skruppelløs, koldblodig og egoistisk. Men også Rosemarie Hirte kan deltage i spillet, hun står for den overraskende men logiske pointe i romanen. Vel er her masser af forbrydelser, men det er ikke en krimi i traditionel forstand, hvor morderen/forbryderen afsløres til sidst. Kompositorisk er bogen en fornøjelse at læse, den lukker sig som en ring, og det psykologiske portræt af Hella er perfekt.


Weekendavisen

d. 12. mar. 1999

af

af

Lars Bonnevie

d. 12. mar. 1999


Jyllands-posten

d. 5. mar. 1999

af

af

Tine Flyvholm Tode

d. 5. mar. 1999