Bøger / faglitteratur / kogebøger

Appetit på livet : brdr. Kochs bedste diabetesopskrifter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2014

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. okt. 2014

Inspirerende og appetitvækkende kogebog først og fremmest til diabetikere, men den kan bruges af alle, som ønsker at leve sundt og ikke gå på kompromis med den gode smag.

Ophavsmændene er brødrene Koch, tvillingerne Jesper og Michael og lillebroderen Lasse, som alle 3 driver en række anmelderroste restauranter og Birgit Schelde, som er diætist. Både Jesper og Michael Koch har diabetes-2, og det har betydet, at de er meget opmærksomme på hvad, der er sundt at spise i forbindelse med den sygdom. I bogens første del fortælles om de nyeste videnskabelige undersøgelser om, hvad sund mad er i forbindelse med diabetes-2, og anden del består af en lang række opskrifter, som er baseret på de officielle kostanbefalinger, med fokus på grønsager og sunde fedtstoffer.

Bogens opskrifter er forholdsvis nemme at følge, her er mange nye og spændende smagssammensætninger, og langt de fleste af ingredienserne kan fås i velassorterede supermarkeder. Har man lyst til at investere lidt tid på maden, er her et godt supplement til bøgerne med opskrifter på sund og velsmagende mad med mange grønsager. Det er så lækre opskrifter, at de sagtens kan bruges til gæster også.

Vi har bøger til diabetikere, bl.a. Den store diabetes kogebogSunde tanker - en anderledes kogebog og Sunde tanker - en anderledes kogebog. Den nye bog udmærker sig ved, at de fleste af ingredienserne består af råvarer, der er dyrket eller produceret i DanmarkVi har bøger til diabetikere, bl.a. Den store diabetes kogebog og . Den nye bog udmærker sig ved, at de fleste af ingredienserne består af råvarer, der er dyrket eller produceret i Danmark.