Bøger / skønlitteratur / roman

Aqua mortis - dødens vand


Beskrivelse


Krimi hvor psykologen Sanne Berg sammen med drabsefterforskeren Hugo Møller involveres i opklaringen af et barskt mord på et barn. Samtidig kæmper hun med traumer fra sin egen fortid, og begge dele bliver dramatiske.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2012

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 26. sep. 2012

Målgruppen er læsere af danske/nordiske krimier og spændingsbøger baseret på psykologiske indsigter.

Carsten Nagel, der er praktiserende psykolog, har skrevet bøger i mange år, men dette er hans krimidebut, der annonceres som første i en serie med psykologen Sanne Berg i hovedrollen. Da et barn i København findes myrdet med hovedet nedsænket i vand inddrages hun i efterforskningen sammen med den anden hovedaktør i bogen, efterforskeren Hugo Møller. Hun har samtidig den dræbte piges mor i terapi, er selv traumatiseret af sit eget barns død og kæmper for at komme sig over sin egen barndom. Der er således flere sidehandlinger i bogen, og undervejs er der længere diskurser fra hovedplottet ind i psykologiske teoriudredninger. Det forlænger læsningen og forstyrrer - sammen med tidsspring og ulogiske hændelser - intensiteten og tempoet, men bag et hele ligger en dramatisk og barsk sag om mishandling og med indbygget dobbelthed mellem livets og dødens vand. En ret åben sats og få enheder på siderne forøger bogens volumen yderligere.

I stil med men ikke i klasse med andre barske, nordiske psykologiske krimier som fx Damhaug: Døden ved vand og bøgerne af Karin Alvtegen, Jerker Eriksson og søskendeparret Hammer.

En barsk sag, der indledes med mord på et barn, får psykologen Sanne Berg på banen. Samtidig med at hun kæmper sine egne indre kampe, slås hun for at opklare mordet. Interessant krimidebut, der dog er lidt lang i spyttet på grund af bl.a. afsnit af psykologiforelæsning.


Politiken

d. 3. aug. 2013

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 3. aug. 2013