Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ar

Del af Romano

Beskrivelse


Den 15-årige Callie er indlagt på et psykiatrisk behandlingshjem. Hun er selvdestruktiv og nægter at tale. Langsomt erkender hun årsagen til sin psykose.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2001

af

af

Ulla Møller

d. 16. nov. 2001

Læseren møder jegfortælleren, den 15-årige Callie, på en psykiatrisk afdeling, hvor hun er indlagt sammen fem andre unge kvinder med forskellige psykiske problemer. Callie er selvdestruktiv, hun skærer sig til blods, og hun nægter at tale. Langsomt, gennem møderne med en psykolog og gruppeterapien, men først og fremmest i kraft af sit eget ønske om at blive rask erkender Callie, hvad der er gået galt. Hun har påtaget sig et alt for stort ansvar for de forandringer, der er sket i hendes familie, efter hendes yngre bror er blevet alvorligt syg af astma. Callie er bogens centrale person. Behandlingsstedet, behandlingerne og medpatienterne ses fra hendes synsvinkel. De andre piger forbliver statister. Alligevel lykkes det forfatteren, der ikke tidligere er oversat til dansk, at give et udmærket billede af, hvordan og hvorfor nogle unge kan reagere på belastninger og udvikle en psykose. Det er en glimrende roman for især piger fra 13 år om at kunne drage omsorg og tage ansvar, både for sig selv og sine omgivelser på en god måde. Omslagsillustrationen, en flot og udtryksfuld collage, illustrerer Callies tilstand.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 16. nov. 2001

En alvorlig og sørgmodig ungdomsbog om en ung, ulykkelig pige, Callie. Hun befinder sig på en form for psykiatrisk hospital sammen med en lille flok piger med spiseforstyrrelser og lignende problemer. Som forsiden tydeligt viser, er Callie krøbet ind i sig selv og blevet tavs. Kun ved rent fysisk at skade sig selv, formår hun at give sine følelser udtryk. Arrene fortæller deres egen historie om en pige, der er angst for at blive forladt, om selvhad, skyldfølelse og om undertrykte aggressioner. Historiens styrke er jeg-personens samtaler med bogens du - en forstående psykolog. Meget langsomt åbner Callie sig for psykologen og fortæller om sin familie, især om lillebroren Sam, der lider af en alvorlig astma. På den måde tager hun ansvar for sin egen helbredelse. Ganske vist afspejler bogen nogle groteske amerikanske forhold i et behandlingssystem, hvor plejerne nærmest ligner vagter, men den tegner samtidig et universelt billede af nutidens usikre og sårbare unge. Der er håb for denne unge pige. Bogen formår at formidle dette håb til unge læsere i lignende situationer. Til selvlæsning og projektarbejde fra 13 år.