Bøger / faglitteratur / jubilæumsskrifter

Arbejdsretten gennem 100 år. Bind 2 : Arbejdsretten 1964-2010


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Arbejdsrettens 100-års jubilæum i 2010.

1. bind af jubilæumsskriftet Arbejdsretten gennem 100 år handler om årene 1910-1963, da Arbejdsretten hed "Den faste Voldgiftsret". Arbejdsrettens sager er meget varierende og vedrører alle mulige samfundsmæssige problemstillinger. Ofte kan de føres tilbage til bestemte historiske og politiske begivenheder. Arbejdsrettens sager afspejler således den samfundsmæssige udvikling, og Arbejdsrettens historie er derfor også en del af Danmarkshistorien. I jubilæumsskriftet er denne historie fortalt af Arbejdsretten selv, idet der for hvert år er udvalgt en afgørelse fra retten, der viser et glimt af livet i Danmark det pågældende år, og som refereres relativt udførligt. Herudover indeholder jubilæumsskriftet år for år bl.a. et antal kortere referater af afgørelser fra Arbejdsretten, der skønnes at have særlig arbejdsretlig interesse. Desuden indeholder skriftet en kort beskrivelse af de personer, der blev udpeget til retsformænd eller fagdommere i Arbejdsretten i perioden 1910-1963.
Bd. 2: Arbejdsrettens sager er meget varierende og vedrører alle mulige samfundsmæssige problemstillinger, og kan ofte føres tilbage til bestemte historiske og politiske begivenheder. På den måde afspejler de den samfundsmæssige udvikling og udgør dermed en del af Danmarkshistorien. I dette jubilæumsskrift fortælles denne historie af Arbejdsretten selv, idet der for hvert år er udvalgt en afgørelse fra retten, der viser et glimt af livet i Danmark det pågældende år. I bogen er også en beskrivelse af de personer, der blev udpeget til retsformænd eller fagdommere i Arbejdsretten i perioden 1964-2010.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 30. maj 2012

Udover de rent arbejdsretlige sager som primært har professionel interesse rummer bogen en række tidsskildringer af livet i Danmark, og samlet giver det bogen en lidt bredere appel.

Dette er bind 2 af det omfattende jubilæumsskrift om Arbejdsretten gennem 100 år og dækker perioden 1964-2010. Stoffet er udvalgt og kommenteret af næstformand i Arbejdsretten Niels Waage. Der er tale om en vigtig historisk dokumentation af både Rettens arbejde og begivenheder på Arbejdsmarkedet. Hovedparten af bogen består af årskapitler som hvert indeholder et kort udblik i verden og Danmark, kortere referater af udvalgte sager fra Arbejdsretten og sager fra de almindelige domstole med arbejdsretlig interesse, oplysninger om nye fagdommere samt en række biografiske oplysninger om de personer der har haft sæde i retten. Bogen er fyldigt illustreret og rummer også bilag af arbejdsretlig interesse som Hovedaftalen mellem LO og DA, Lov om Arbejdsretten m.v.

Bind 1 af Jubilæumsskriftet udkom i 2010. Derudover findes der en omfattende litteratur om arbejdsret, fx Jens Kristiansen: Den kollektive arbejdsret, 2008 og Kollektiv arbejdsret, 2007.

Et omfattende jubilæumsskrift om Arbejdsretten inddelt i årskapitler med omtale af udvalgte sager og et indblik i forholdene på arbejdsmarkedet i de enkelte år.


Danske kommuner

Årg. 44, nr. 19 (2013)

af

af

Per B. Christensen

Årg. 44, nr. 19 (2013)


Ugeskrift for retsvæsen

[Årg. 146], nr. 36 (2012)

af

[Årg. 146], nr. 36 (2012)