Ariadne auf Naxos

"Guth, som vi husker for hans uhørt kuldslåede, Hitchcock-mørke Figaro i Salzburg i Mozartåret, er denne gang tættere på Bogart og Bergman ... Scenen under prologen er tom. Først med selve operadelen får vi farver og forestilling for pengene. Det er en stram og god disposition, der tjener værket ... Dohnányis Strausshåndtering er sublim, og Elena Mosuc er en rent ud eksemplarisk Zerbinetta med sin smukke, samlede klang i rollens store koloraturudgydelser".

Læs anmeldelse

"Vurdering: BBC music opera choice" - "Ariadne and Bacchus have rarely been so 'absolutely human'. Soile Isokoski's suicidal patient rings truer than any heroine I've ever seen - and perhaps this is the role's most luminously sung performance ... Skorokhodov, as a wounded airman, has lungs of steel and can act, too. Laura Claycomb is a decoration-perfect Zerbinetta, and she makes every gesture meaningful ... François Roussillon's film direction completes the pleasure".

"Empty-headed staging by French director Philippe Arlaud ... manages to sabotage Strauss ... Fleming as Ariadne is at her most opalescent; Robert Dean Smith, no god to look at ... matches her for vocal ardour. The three nymphs are first rate ... Thielemann, slightly over-loving at times, gets predictably top notch sounds from a much-reduced Staatskapelle Dresden ... Roll on the Cds, then".

"Den amerikanska sopranen Emily Magee som Ariadne gestaltar övertygande dödslängtan och förvandlingen till nytt liv genom kärleken till Bacchus ... Opera seria och opera buffa, heterogena musikstilar blandas ... alltsammens förpackat med straussiskt raffinemang. Wienfilharmonikerna ... svarar för läckert ackompanjemang under ledning av Daniel Harding i denna bländande live-inspelning".

"Jonas Kaufmanns sexy Bacchus im Leopardenanzug und mit reinem Silber in der Stimme ... Neben ihm liefern Emily Magee ... und Elena Mosuc routinierte Rollenstudien; auch der harsche Daniel Harding am Pult der wenig charmanten Wiener Philharmoniker hat schon aufregender dirigiert".

"I denne forestilling ... får vi en sjælden lejlighed til at opleve originalversionens blanding af skuespil og opera. Sven-Erik Bechtolf har designet sin egen sjove og tankevækkende version ... og det hele fremstår muntert og rørende i al sin brogede mangfoldighed ... Operaen selv er i gode hænder med Wiener Filharmonikerne ... og et stærkt sangerhold ... Der er masser af glæder i denne festlige hybridforestilling".

"Man kan gå abstraktionens befriende vej og skabe overraskelser undervejs. Det gør den tyske instruktør Claus Guth - og det er en vellykket vej ... Og sangerne kvitterer ... Emily Magee har både en fantastisk udstråling og en storartet stemme ... Dirigenten Christoph von Dohnanyi giver Strauss-partituret både lethed og kontraster i første del ... og den rette ro og tyngde i anden del".