Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Arthur - grænselandets konge


Beskrivelse


Året er 1202 og det 4. korstog er ved at samles ved Venedig for at sejle mod Jerusalem, men der mangler penge, og indbyrdes stridigheder koster blod. Den nu 16-årige Arthur er ved at miste illusionerne, da intrigerne tager over.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2004

af

af

Elin Søborg

d. 30. sep. 2004

Sidste bind i trilogien om den unge Arthur de Caldicot, der her som 16-årig og deltager i det 4. korstog, 1199-1205 slås til ridder i Venedig, hvor hære fra det meste af Europa venter på skibe, der skal sejle dem til Jerusalem. Korstoget udvikler sig til en blodig farce, hvor pengemangel og storpolitiske intriger tager overhånd, så først den kristne by Zara og derpå den kristne Konstantinopel indtages. Arthur fortæller poetisk og forfærdet om rædslerne, der slutter for ham i 1202, da hans fader dør i et slagsmål med hans herre, som han må bringe hjem i hårdt såret tilstand. Han vender hjem som arving til borgen Catmole i grænselandet mellem England og Wales. Også historien i stenen afsluttes med Kong Arthurs død, og Merlin får stenen tilbage. Ringen er sluttet. Det er ikke let læsning, men ihærdighed belønnes i rigt mål. Personer og miljø er beskrevet, så man føler sig til stede selv, og det meget autentisk virkende sprog og det omfattende persongalleri er understøttet af lister over personer, svære ord og historiske begivenheder. Også de små middelaldertræsnit, der findes rundt om i bogen bidrager til stemningen. En fremragende historisk roman, der kan læses fra ca. 11 år, men også læses op i familien på linie med fx Lars Henrik Olsens serier.