Til militærhistorisk og historisk interesserede som fx ønsker at uddybe læsningen af Danskere på Vestfronten 1914-1918.
Thomas Sølbeck var sønderjyde. Han blev indkaldt i 1916, men kom som eneste mand på gården først af sted i 1917, da faderen vendte hjem fra østfronten som utjenstdygtig. Sølbeck blev uddannet som artillerist og kom til vestfronten marts 1918, hvor han deltog i den tyske forårsoffensiv, der forgæves forsøgte at vende slaget, inden amerikanerne nåede frem. Erindringerne er nedskrevet af Sølbeck selv 10 år efter krigen efter bl.a. dagbøger og breve. De begynder med indkaldelsen i Haderslev og slutter 1919 med, at han og faderen går over grænsen til Danmark for at undgå at deltage i gadekampene i Berlin. Erindringerne er letlæste og viser en god iagttagelsesevne. Vi hører om kammeratskabet, de blodige kampe og det anstrengte forhold til mange af de overordnede, men også om et religiøst jævnt menneskes anfægtelser ved krigens moralske opløsning og myrderierne. Et menneske, som dog hurtigt tilpasser sig, bliver en krigens håndværker og som også formår at finde de små glæder i krigens gru fx lettelsen/friheden ved at se verden og slippe ud af hjemmets og moderens kvælende favntag.
Primært ovennævnte Danskere på Vestfronten 1914-1918, som skabte fornyet interesse for emnet sidste år.
En fin erindringsbog, der giver et godt indblik i soldatens forhold, baggrundsvilkårerne i Sønderjylland og tankerne hos en ung dansksindet ved mødet med krigen på vestfronten.