"Produktionerne omkring sanglinjerne er oftest godt oppe i tempo, og eneste ballade blandt de 15 numre er den udmærkede, pianoblå »Dope«, hvor Lady Gaga viser, hvorfor hun er at foretrække frem for den åndsbeslægtede Madonna: Hendes stemme er langt mere nuanceret og veksler umærkeligt mellem det følsomme og kraftfulde, mellem popparodi og rockparodi, og det er også dét, der gør hendes numre distinkte midt i tidens tsunami af pop. Albummet kunne dog have stået endnu stærkere, hvis det havde været knap så langt. 60 minutter er mindst 15 for mange, og det er måske bagsiden af den ellers fascinerende og ofte morsomme megalomani, Lady Gaga flirter med".