Pæoner har samme kvaliteter som roser, hvad angår blomstring og duft, men har aldrig fundet samme plads i haveejernes bevidsthed og i litteraturen. Det forsøger forfatteren at rette op på med denne monografi, der overbevisende fortæller om pæonens mange fortrin som både solitærplante og staude i haven. Hun beskriver kort plantens historie og gennemgår alt det praktiske haveejeren skal vide om plantning og pasning og viser i de tilhørende illustrationer flotte eksempler på bede med pæoner og gode naboplanter. Der afsluttes med et leksikonafsnit med en præsentation af ca. 60 gamle og nye anbefalelsesværdige staude- og træpæoner, der er afbilledet på gode farvefotografier og kort beskrives i den tilhørende tekst med oplysninger om blandt andet størrelse, hårdførhed, blomstring og duft. I forvejen findes om emnet storværket Pæoner af Jane Fearnley-Whittingstall (2000), der på næsten 400 sider fortæller alt om pæonen henvendt til havefolkets elite. Aschehougs bog om pæoner fungerer først og fremmest som en kort første introduktion til en spændende haveplante, og dens svenske oprindelse sikrer, at oplysningerne om hårdførhed passer til danske forhold. Altså en god og anvendelig havebog om en interessant plantefamilie, der vil appellere til mange haveejere.