Når man læser Marie Hellebergs bog om demens, er man ikke et sekund i tvivl om sygdommens alvor og opgavens omfang for de pårørende. Alligevel er det en optimistisk bog, der levner håb om livskvalitet for begge parter. Forfatteren er ikke ekspert - kun i sin egen mors tilfælde. Til trods for at man mere end aner et kompliceret mor-datterforhold, er der ikke tale om udlevering, men tværtimod pragmatisk/kærlig forholden sig samt mange vellykkede forsøg på at finde mening i moderens ytringer. I samlivet med den type sygdomme er humor en nærliggende - ja nødvendig - krykke at klamre sig til, men heller ikke på dette punkt træder MH over nogen grænse. Der er kommet en del litteratur om demens de senere år både henvendt til pårørende og fagfolk. MH's bog er et letlæst, usentimentalt, udramatisk og spændende supplement til de øvrige titler. Mangen datter, søn eller ægtefælde vil finde støtte, rådgivning og kloge ord her. Ja, såmænd også fagfolk, uddannelsessøgende og beslutningstagere. Litteraturlisten er diminuitiv, men der er nyttige henvisninger til internettet.