Bøger / faglitteratur

At hele sårene : en psykologisk førstehjælpsbog for mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn


Beskrivelse


For mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og som nu står over for at skulle bearbejde det skete.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 20. feb. 2003

Denne bog er skrevet til mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. For nogle mennesker er overlevelsesstrategien at fortrænge det skete. Men det er ikke den slags overlevere, der er tale om her. Overlevere er mennesker, som ser det skete i øjnene, bearbejder det og kommer videre i livet med overgrebene som bevidst erindring. Det kan være svært at starte en sådan proces. I begyndelsen kan det være så kaotisk, at man ville ønske, man kunne lukke det inde igen. Bogen giver trin for trin indblik i, hvordan bearbejdningsprocessen forløber. Den går ind i de enkelte faser og beskriver klart og enkelt, hvad der sker, hvad faremomenterne er og hvorfor det hele bliver så uoverskueligt. Den lister også op, hvad man kan gøre for at beholde fodfæstet. Vigtigst er det at holde fast i at det er en normal del af en sund udvikling. Sidst i bogen fortæller nogle overlevere deres historie - ikke om overgrebene, men om helingen. Der gøres opmærksom på at bogen kun er en støtte. Uden professionel hjælp går det ikke. Bogen er oversat fra amerikansk. Forfatterne har begge stor erfaring i at hjælpe ofre for seksuelle overgreb. Den vil være et godt ankertov for mennesker, der står i en lignende udvikling, og for deres nærtstående.



Informationer og udgaver