Bøger / skønlitteratur / digte

At samle noget op, som ingen har tabt


Beskrivelse


Digte om at fylde 50, Ole Henriksen og en tilfældig indkøbsseddel med livets mening. Til modne læsere af dansk poesi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 29. sep. 2023

Digte om at fylde 50, Ole Henriksen og en tilfældig indkøbsseddel med livets mening. Til modne læsere af dansk poesi.

Digtsamling om det uomgængelige og tilfældige, man støder på i livets kaos, fra indkøbssedler til Ole Henriksen. Centralt står et jeg, en mand på 50, som kigger på livet - både det uomgængelige som alder (jeget bryder sig ikke om at ældes) og det familiære ophav ("Familie er en livstidsdom", som det hedder et sted). Andre steder er det de små tilfældigheder som en sammenkrøllet indkøbsseddel i en butik, der optager jeget: "Der stod, at meningen / med livet er at leve / så godt som muligt // Der stod også noget med køkkenrulle, / men det var umuligt / at læse", imens der atter andre steder søges ud i musik, kunst og den store litteratur med hilsener til fx Inger Christensen, Tomas Tranströmer eller Johs. V. Jensen med det ironiske digt "Paa en eller anden station". Til slut er der prosadigte, som leger med digtgenrens form. Inklusive malerier af af Rikke Aarøe Carlsen. Bogens er format ca. 13x13 cm.

Kloge digte med humor, som lykkes med at kæde det kaotiske sammen i skriften.

Der er lidt postmoderne-vibe, men blandt samtidige kan man pege på Claus Grymer, som i SommerblæstDet ligger på mit hjerte ligeledes arbejder med tilværelsens kaos med humor, omend tonen er dunklere. Hos Peter Laugesen arbejdes der også med hverdagen og kunsten, musikken og den store litteratur. Se fx Det ligger på mit hjerteDer er lidt postmoderne-vibe, men blandt samtidige kan man pege på Claus Grymer, som i Sommerblæst ligeledes arbejder med tilværelsens kaos med humor, omend tonen er dunklere. Hos Peter Laugesen arbejdes der også med hverdagen og kunsten, musikken og den store litteratur. Se fx .