At være adopteret er et menneskeligt grundvilkår. Det er et tab, en sorg, og det er en livslang proces at tilpasse sig den kendsgerning og at få den indarbejdet i den øvrige identitetsdannelse. Tanken om at være adopteret kan i lange perioder af livet være nedtonet, næsten "glemt", og på andre tidspunkter i livet bliver det et presserende emne. De tre forfattere, en journalist, en psykolog og en psykiater gennemgår i syv hovedafsnit menneskets udviklingsfaser, og i forbindelse med hver enkelt fase relateres til adoptionsspørgsmålet - evnen til at indarbejde det i den øvrige identitetsdannelse. Forfatterne arbejder i deres kliniske virksomhed med adopterede, og bogen er fyldt med konkrete eksempler og udsagn fra adopterede. Bogens amerikanske ophav fornægter sig ikke, og i visse faktuelle spørgsmål men mest i adskillige moralske overvejelser/problemstillinger virker den lidt fremmedartet til vores danske mentalitet. Den er forsynet med et grundigt noteapparat og litteraturhenvisninger, hvoraf kun en enkelt er dansk. Bogen arbejder med en del fagbegreber og -udtryk fra den psykologisk/pædagogiske verden, men kan sagtens læses af interesserede forældre, men henvender sig i lige så høj grad til professionelle, der arbejder med adoptivbørn. Den supplerer Kirk Delt skæbne, 1988 og Grand: Den adopteredes dilemma, 1985.