Bøger / faglitteratur

At være mor : hvordan børn ændrer dit liv


Beskrivelse


En skildring af de forandringer, der både udadtil og indadtil sker i en kvindes liv, når hun bliver mor.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2000

af

af

Lone Krøgh

d. 14. apr. 2000

Også i Danmark har den amerikanske kvindepsykolog Harriet Goldhor Lerner nået et stort publikum med sine lettilgængelige bøger om kvinders forhold til mænd, børn, forældre, søskende, venner, kolleger og til sig selv. Hendes nyeste bog handler om det at være mor. Moderskab staves med stort M, og efter at have fået børn vil ingenting igen blive det samme. Altid vil man som mor tænke på sine børn og ofte vil man bekymre sig unødvendigt. De fleste børn har en iboende evne til at klare sig godt, og de vil elske deres forældre på godt og ondt. Hvis bare forældrene turde, kunne de lære meget om livet af deres børn. Bogen handler også om, hvordan parforholdet ændrer sig, når man bliver forældre, og om kvinder og mænds forskellige opfattelse af forældrerollen. Emnet er interessant, men jeg synes, at bogen er tyndbenet og ligegyldig og alt for amerikansk. Efter at have læst sidste side er det svært at huske ret meget andet af indholdet end en umådelig snakkende og namedroppende pærevælling, og de talrige eksempler fra forfatterens bekendtskabskreds og nærmeste familie synes ingen ende at ville tage. Kun glimtvis kunne jeg holde interessen fanget, men forfatter og emne i kombination har næsten på forhånd sikret bogen udbredelse.