Bogen er skrevet for de ældste klasser og består af flere afsnit, en fordel ved gruppearbejde. Første afsnit er geografisk, og her skal fremhæves et godt stykke om ørkenen. En fejl: S. 56 skriver forarbejder fosfat til svovlsyre og kunstgødning. Det skal vist være: bearbejder fosfat med svovlsyre til kunstgødning. Andet afsnit er en dygtigt skrevet oversigt over landenes dramatiske historie. Heri findes et godt kapitel om Muhamed og Islam. - De sidste afsnit omhandler stammer og folkeliv, tildels i form af læsestykker fra forfatterens rejse. Tilbehør: 4 diasserier og 1 lydbånd. Vurdering: Bogen er grundig - 180 sider. Men den er skrevet i et naturligt sprog, og man kommer let gennem den - og med udbytte. De mange, og gode, fotos er taget specielt til bogen. Motiverne er især »fortidige«, men jeg tror gerne, at de stadig er typiske for landene. For øvrigt vil jeg hellere her se et beduinertelt og en trækbrønd end »Høje Gladsaxe« og et raffinaderi, selv om sådanne findes.-Jegsynes, at det er en givende bog, og anbefaler den gerne.