Som forlaget angiver, kan bogen læses som såvel digtsamling som andagtsbog, og den kan bruges liturgisk.
Helle S. Søtrup udgiver her sin 2. digtsamling, der ligger i spændingsfeltet mellem digt og bøn. Samlingens digte ligger under overskrifterne: "Bøn", "Taksigelse", "Henvendelse", "Mellemværende" og "Overgivelse". Stilen er knap og minimalistisk. Sætningerne er korte og præcise. Der er ofte en pointe sidst som fx i Bøn No.1, som næsten fungerer som antikke digtes musepåkaldelse, men også refererer til Bibelens "I begyndelsen var Ordet..": "Giv mig ord til mit liv./ Jeg mangler svar./ Og jeg mangler spørgsmål." Nogle af digtene har næsten karakter af aforisme som Taksigelse No. 10: "Knælende bliver alting større./ Også jeg selv." Mange af digtene kredser om kærlighed, den jordiske som den himmelske: "Kærlighedens bane er ikke lineær./Det er tabet af den heller ikke." Samlingen slutter med digtene under overskriften Overgivelse, som kan ses som en overgivelse til livet, til Gud eller til kærligheden: "Intet er større end kærligheden,/ på nær måske lige/ håbet derom." Mange af digtene er kun på få vers, mens andre breder sig mere ud over flere strofer.
En anden religiøs digter, Simon Grotrians salmer i fx Natterøde Daxis, 2013, er formfaste, rimede og et eksempel på hans kraftfulde og ekspressionistiske lyrik. Sammenlignet med hans, er H.S.S's lyrik sprød og spinkel og ofte med en pointe sidst i digtet.
Det er fine og eftertænksomme digte, der bør finde bred anvendelse.