Det er sjældent at en bog opnår næsten kultstatus endnu før den er udkommet. Ikke desto mindre er det overgået Per Højholts store roman om ørerne, Auricula, der nu definitivt har forladt den brandsikre boks i Hørbylunde Bakker. Det er historien om de sælsomme væsner ørerne der kommer til verden som produkt af "stilheden i 1915" hvor Europa i brøkdele af et sekund blev fanget mellem to åndedrag. De begiver sig ud på deres vandringer og spejler i grotesk og absurd perspektiv Europas kulturhistorie og i særdeleshed modernismens fødsel med surrealisme, imagisme og dadaisme som vigtige pejlemærker. Mange spor i Højholts forfatterskab løber sammen i denne hybrid af en bog som suverænt kombinerer den parodiske og fantastiske fortælling fra Praksis-seriens Blindgyde-bøger med de filosofiske og kunstteoretiske essays i poetikkerne Cezannes metode og Intethedens grimasser. Romanens store, centrale midterafsnit har Marcel Duchamp som hovedperson der med sine grænseoverskridende "readymades" om nogen inkarnerer modernismens og avantgardens æstetik. Selv er PH's roman i sin blanding af det morsomme, det platte og det dybsindige en sådan readymade: en ting man kan gå rundt om, ind i, fare vild i - men aldrig udtømme til bunds.