Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Autopilot


Beskrivelse


Noget knækker inden i Rufus, da hans mor fængsles for skattesvig. Rufus tænder for autopiloten og begynder at spille. På et innovations-projekt med Center for Ludomani møder han Irene. Kan de stoppe med at spille, eller bliver de hinandens medskyldige?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2016

af

af

Merete Trap

d. 29. sep. 2016

"Hvis man leder længe nok, finder man vel en firkløver til sidst". Socialrealistisk ungdomsroman om ludomani, for unge fra ca. 15 år og deres forældre.

Noget ændres i Rufus, da hans mor ryger i fængsel for skattesvig. Rufus må sammen med sin far og lillesøster flytte i en lille lejlighed og leve på et økonomisk lavpunkt. Der sker noget indeni Rufus, han tænker kun på at spille. Da han lænser faderens dankort, sendes han på et innovations-projekt med Center for Ludomani. Her møder han Irene som han forelsker sig i, men er de mon gode for hinanden? Ronnie Andersen har senest udgivet Akavet.

Ronnie Andersen har en enestående evne til at portrættere de unge, rodløse fyre med ondt i sjælen. Denne gang i form af en ung fyr, der udvikler ludomani, måske som modreaktion på moderens skattesvig og skammen over hendes fængsling. Rufus' reaktion på moderens fængsling er benhård og ægte, der er ingen "kære mor" fra hans side. Det er også et stærkt portræt af en familie i krise, hvor en far både skal leve med skammen på sin kones vegne, og samtidig kæmpe for at få børnene til at fungere. Sproget er ungt og morsomt på en ret crazy måde.

Forfatteren har stadig sin egen stil, hvor han er rasende dygtig til at lave socialrealistiske portrætter af unge fyre. En anden stærk stemme for de unge (piger) er Sarah Engell, som senest har bearbejdet emnet cutting i romanen Hjertet er 1 organ.


Weekendavisen

d. 25. nov. 2016

af

af

Damian Arguimbau

d. 25. nov. 2016


Børn & bøger

Årg. 70, nr. 1 (2017)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 70, nr. 1 (2017)