Ava Lona kan magi. Hun har en tryllestav og kan trylle. Nogen gange går det bare galt, så får hun tryllet sig selv og andre om til de forkerte ting. 2 bøger for 7-9-årige.
To titler i en ny letlæsningsserie om pigen Ava Lona. Ava Lona er ikke som andre børn, hun har nemlig en tryllestav. I bogen "Ava Lona" møder hun drengen Kim. Sammen finder de en mærkelig pakke, som Ava Lona godt tør åbne, selv om pakken siger tik tak. I pakken er der et vækkeur som ligner en høne. Pludselig bliver den levende, og så må Ava Lona i gang med at trylle. I den anden bog "Ava Lona og dragen" skal de to børn til fødselsdagsfest, men Ava Lona gider ikke, for hun har ikke råd til en gave. Kim og Ava Lona beslutter sig for at kikke på festen ude fra vejen, og det ser alt for sjov ud, til at de to børn kan holde sig væk. Hvad mon Ava Lona tryller dem om til? Bøgerne har ca. lix 5 og lettal 12.
Denne nye serie tegner godt. Historierne er både sjove og fantasifulde, og vil helt sikkert fange børnenes fantasi. Bøgerne er velegnede til den første selvstændige læsning, fordi teksten er enkel, skrevet i korte sætninger og små afsnit. Der er mange sjove farverige illustrationer, som er med til at fortælle historien.
Andre sjove bøger om piger der kan trylle, og som finder på sjove ting kunne fx være fra serien "Vejen til Spang Kuk" fx Den lille Heks og den magiske hatDen lille Heks og de forheksede koste eller Den lille Heks og de forheksede kosteAndre sjove bøger om piger der kan trylle, og som finder på sjove ting kunne fx være fra serien "Vejen til Spang Kuk" fx Den lille Heks og den magiske hat eller .