Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Aya fra Yopougon. Bind 2


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Ayas far er tvunget til at lukke sit salgskontor og må fyre sin privatsekretær - især det sidste passer ham ikke. Der er tvivl om, hvem der er far til veninden Adjouas baby, som Aya ofte passer. Ayas anden veninde Bintou er blevet forelsket i en "parisisk" charmør og prioriterer ham frem for veninderne. Én ting er dog vigtig for dem alle: den forestående konkurrence om at blive Miss Yopougon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Vera Jensen

2008

Bogen henvender sig til voksne, men den kan dog læses fra 13 år. Problemstillingerne og bogens univers er relativt voksne og kræver en del modenhed af læseren.

Både tegneren og forfatteren har et indgående kendskab til vestafrikanske forhold. Foreliggende serie er forfatterens debut, hvorimod tegneren har illustreret adskillige børne- og ungdomsbøger. Genren er i det ydre socialrealistisk med et satirisk anstrøg. Dog er det primære formål ikke at skildre sociale og politiske begivenheder - men at give nogle psykologiske portrætter af forskellige personer samt skildre deres intriger og interaktioner. Stregen er flot og personerne er lettere karikerede. Den fine spinkle streg er uden unødvendige detaljer. Den flotte farvelægninbg er velafstemt - ofte i gyldne og grønlige nuancer. Taleboblerne indeholder glimrende mundrette replikker, der er præget af vestafrikanske slangord. (Der er dog en lille ordliste bag i bogen.).

Andre albums, hvor handlingen udspilles i Afrika: Piraterne i Lagos, 1987 og Forræderi i tropenatten, 1988 af Matthias Schultheiss. Det er en voldsom og barsk serie for voksne. Afrika, 1988 af Paolo Baciliero foregår i 1960'ernes Congo og fokuserer på mystik og sex. (kun for voksne!).

Dette er en rigtig god, morsom og underholdende tegneserie i den genre, som betegnes som "graphic novels". Bogen appellerer både til unge og voksne.