Bøger / faglitteratur / opskrifter

Babymad : små portioner til små personer


Beskrivelse


Omkring 90 opskrifter på mad til babyer opdelt i udviklingstrin fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Bogens første 50 sider omhandler mælk og mad, sammensætning af måltider til babyer osv., og de sidste 20 handler om grøntsager, krydderurter og inspiration til madvarer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2018

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 11. juni 2018

En bog om babymad til vordende forældre og andre, der står for at skulle tilberede mad til babyer.

Forfatterne til denne bog om babymad er Søren Ejlersen, der er medstifter af Aarstiderne og Haver til maver m.v., og Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er ernæringsspecialist i mad til de mindste, foredragsholder m.v. De har her samlet måltider som hele familien kan nyde sammen, men med fokus på babymad og hvad babyer kan og må spise, fra de starter på fast føde. Bogens første 50 sider omhandler mælk og mad, sammensætning af måltider til babyer osv. Herefter er der kapitler omkring mad til babyer fra 4 måneder, fra 6 måneder og fra 9 måneder. De resterende ca. 20 sider handler om grøntsager, krydderurter og inspiration til madvarer til baby. Bagest er der et babymadsleksikon, et opskriftsregister samt en referenceliste. Opskrifterne består af velkendte ingredienser, man som oftest har i køkkenet i forvejen.

Det er en letlæselig og inspirerende kogebog med babymad, hvor forcen ligger i, at det ikke kun er mad til babyer, men mad der stort set kan spises af hele familien. Selve opskrifterne er enkle og let tilgængelige for de fleste og kan passes ind i den daglige madlavning.

Den nyeste udgivelse med babymad er Helens bog om børn & madBabymad. Der er også Babymad. Denne føjer sig fint til samlingen med nyeste viden om emnetDen nyeste udgivelse med babymad er Helens bog om børn & mad. Der er også . Denne føjer sig fint til samlingen med nyeste viden om emnet.