"Motörheads frontfigur, Lemmy Kilmister, bliver 70 år den 24. december, og britens helbred er ikke, hvad det har været. Det forhindrer dog ikke en af rockens allermest ikoniske skikkelser i at blæse af sted indledningsvis på det nye Motörhead-maskineri. Både "Victory Or Die" og "Thunder & Lightning" er fartdjævle af høj klasse, mens tempoet skrues lidt ned på "Fire Storm Hotel", hvor Lemmy lyder mere forpustet, end godt er. Herfra bliver albummet en lidt for blandet fornøjelse med for mange metervareproduktioner".