Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Bækager Boldklub - pokaler og puddelhund


Beskrivelse


Altmuligmand, Bækager Boldklubs nye træner, har meldt holdet til et stævne. Humøret er på lavpunktet, indtil det går op for dem, at alle de andre hold er lige så dårlige til at spille fodbold som Bækager Boldklub.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2018

af

af

Marion Tirsgaard

d. 12. juni 2018

To bind i ny sjov fodboldserie om Bækager Boldklub, der sætter en del rekorder i at spille dårligt. For drenge og piger, der kan lide sjove bøger. Kan selvlæses fra 9 år og velegnet til højtlæsning fra 6 år.

I "Tæsk og tuba" gør hele Bækager sig klar til at se deres fodboldhold spille finale i det jyske mesterskab. Der er fiskedam, snobrød og glidebane, men få minutter før kampen har hele holdet skiftet til Team Herning, undtagen reserveremålmanden Brille. Reserveholdet må på banen. Der er bare lige det, at reserveholdet ikke kan spille fodbold. I "Pokaler og puddelhund" har Bækager Boldklubs nye træner meldt holdet til et stævne, hvor alle de andre hold er lige så dårlige som Bækager, og pludselig er der en chance for at få en pokal med hjem. Bogen har overskuelige sider med stor skrift og sort-hvide tegninger.

Det er sjov, finurlig og meget vellykket start på en ny serie, der i tonen er helt "Ole Lund Kirkegaardsk" og som rummer masser af humor i de lidt skæve tegninger. Om man er til fodbold eller ikke, betyder ikke så meget, når man læser bøgerne om Bækager Boldklub. De er for alle, der kan lide sjove bøger.

Serien om "Knoglerød IF", hvor Knoglerød IF erobrer verden er første bind, handler også om et fodboldhold, der er ret dårlige til at spille fodbold.