Bøger / skønlitteratur / roman

Bag din ryg : krimi


Beskrivelse


Krimi. Jenny er frisør i den hotteste salon i Stockholm og forelsket i ejeren. Da der kommer en ny og hemmelighedsfuld frisør, bliver Jenny dødeligt jaloux. Inden længe bliver hun også mistænkt for mord, da to af salonens kunder bliver stukket ihjel med hendes sakse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 5. jan. 2018

Hvis man er til svenske krimier, kender man sikkert Sofie Sarenbrant og hendes mange krimier med Emma Sköld. Nu begynder hun på en trilogi, så nye læsere kan fx begynde her.

Jenny er frisør i Stockholms mest hotte salon og i det skjulte forelsket i ejeren Stefano. Så begynder den billedskønne og hemmelighedsfulde Angelina som frisør i salonen, og ikke alene stjæler hun Jennys kunder, men hun får også Stefanos udelte opmærksomhed. Jenny bliver dødeligt jaloux og finder ud af, at Angelina slet ikke er den, hun giver sig ud for at være. Angelina har lidt ondt af Jenny, som hun betragter som en uselvstændig rigmandsdatter, og samtidig har hun den særlige evne, at hun kan se ting, som vil ske i fremtiden. Stefano er presset af den dårlige kemi mellem de to frisører, sin spillegæld og sin provokerende teenagedatter. Der forsvinder sakse fra salonen, og først bliver en og sidenhen to af salonens kunder stukket ihjel, hvilket Angelina allerede har set for sig i et syn. Hvordan hænger tingene egentlig sammen?.

En udmærket og underholdende krimi i mellemklassen. Den fortælles gennem tre hyppigt skiftende synsvinkler, og det fungerer fint og driver handlingen frem. Som læser gætter man med undervejs, og det er nok ikke alle, der har regnet slutningen ud på forhånd.

Kan fx sammenlignes med et par andre svenskere, Mari Jungstedt og Camilla Läckberg, som også skriver populære og underholdende krimier.


litteratursiden.dk

d. 9. mar. 2018

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 9. mar. 2018

Det er sjældent, en kriminalroman udspiller sig i en frisørsalon som i dette kammerspil med tre personer i en trendy salon i Stockholm. Velfortalt og med en meget original komposition Stefano er ejere...


litteratursiden.dk

d. 9. mar. 2018

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 9. mar. 2018

Et kammerspil med tre personer i en de hotte frisørsaloner i Stockholm. Velfortalt og med en meget original komposition. Stefano er ejeren af den fine frisørsalon Salon de Luca. Han har i mange år ar...