Film / fiktion / drama

Bag murene


Beskrivelse


Den unge James Burns bliver efter en fængselsdom for bl.a. narkokriminalitet venner med en livstidsfange og langsomt indser han, at han er på den forkerte løbebane.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2015

af

af

Ricki Elsgaard

d. 12. maj 2015

Den sande historie om den vrede knægt James, der efter en fængselsdom for bl.a. narkokriminalitet, bliver venner med en livstidsfange og langsomt indser, at han er på den forkerte løbebane. For alle der kan lide et fængslende drama fra samfundets skyggeside.

James lever et hårdt liv i Denvers underverden. Han er stik i rend dreng for områdets gangster og ender til sidst i et fængsel for hårde kriminelle. Han er vred og ærekær og det er en sprængfarlig cocktail i en verden omgivet af hærdede kriminelle. Da han møder livstidsfangen Conrad begynder det dog langsomt at gå op for ham, at han er nødt til at tøjle sin vrede for at kunne starte på en frisk. Filmen veksler mellem at fortælle den nutidige historie fra fængslet og flashbacks der viser hvorfor det gik galt.

Udmærket coming of age fortælling hvor scenen er sat i et fængselsmiljø. Den slags film har man set mange gange før, både værre og bedre. Filmen har en indre og ydre udviklingshistorie der udspiller sig i og omkring hovedpersonen. Den fik ikke dansk biografpremiere men udkom direkte på dvd. Hovedrolleskuespiller Spencer Lofranco er et relativt ubeskrevet blad og endnu ukendt herhjemme.

Minder om det danske fængselsdrama R, der dog havde en anderledes dramadokumentarisk tilgang til emnet og derfor virkede mere rå og nærværende.