Bøger / faglitteratur / forfatterportrætter

Bag om ordene : et portræt af Johannes Møllehave


Beskrivelse


Forfatterens niece tegner et portræt af Johannes Møllehave (f. 1937) og giver et samlet overblik over forfatterskabet, herunder om den ildhu, de interesser og inspirationer, der driver hans alsidige produktion.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne-Mette Lerche

2007

Bogen er til alle der interesserer sig for sammenhængen mellem Møllehaves liv og værker.

Biografien her er skrevet af Møllehaves niece, der har forsøgt at finde ind til den røde tråd i sin onkels virke som præst, forfatter og formidler. Hun finder, efter at have genlæst hans forfatterskab, frem til noget der ligner en sammenhæng, nemlig den mellem Møllehaves familie, hvor ordet og formidlingen også spillede en stor rolle, og hans nuværende glæde ved det talte ord. Bogen er ikke kronologisk opbygget, men vi starter alligevel ved fødslen af hans forældre og ender ved Johannes' kone, Herdis' død. Afsnittet om Herdis' død giver os et godt billede af Johannes, nemlig i begravelsestalen hvor han glæder sig over de mange ting, der gik forud for hendes død. Her ser vi ham, som den der altid vender tingene på hovedet, han taler nemlig ikke om døden til begravelsen, men om livet. Og dette er netop forfatterens pointe, Møllehave er en nysgerrig natur, der elsker livet og har fået den glæde ind med modermælken ved altid at blive inddraget i familiens fornøjelse ved det talte ord. Der er mange sort-hvid fotos af familien Møllehave i bogen.

Der er skrevet mange biografier om Møllehave, men denne udmærker sig ved at skabe sammenhæng mellem den private Møllehave og hans store produktion af tekster, som forfatteren har skabt en samlet oversigt over bagerst i bogen.

En biografi i den lidt tungere ende, til de der vil vide mere om, hvorfor Møllehave skriver og taler, som han gør.


Kristeligt dagblad

d. 18. dec. 2007

af

af

Claus Grymer

d. 18. dec. 2007


Berlingske tidende

d. 17. nov. 2007

af

af

Eva Pohl

d. 17. nov. 2007