Bøger / faglitteratur


Beskrivelse


Håndbog for tilskadekomne med baggrundsviden om lidelsen piskesmæld og vejledning i, hvordan man forholder sig til behandling, øvelser, stress, hverdagen, smertedæmpende kost med mere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 21. aug. 2014

God brugsbog og håndbog, der henvender sig til piskesmældsramte, som her får letforståelig og dybtgående information om bl.a. skader, symptomer, behandling og hverdagsliv med piskesmæld.

Piskesmæld (whiplash) er ikke en diagnose, men en hændelse, som kan føre til mange forskellige skader og diagnoser, bl.a. hjernerystelse, dog ikke anerkendt som diagnose efter piskesmæld i Danmark. Forfatterne har selv skader efter piskesmæld, har fordybet sig i litteraturen om emnet og har her skrevet den bog, de selv har manglet. Bogen er først og fremmest en hjælp til de ramte, så de står bedre rustet til at klare hverdagen og mødet med sundhedsvæsnet, men der er også hip til Sundhedsstyrelsen om at revidere Redegørelse om whiplash fra år 2000 og ønsker til forskning, videnscenter etc., samt interviews med eksperterne.

Der er meget lidt litteratur på dansk om følger af piskesmæld. Hanne Holst Rasmussens Tag piskesmæld alvorligt : oplevelser, erfaring og rådgivning er dels et opråb til sundhedmyndighederne, dels en støtte til de piskesmældsramte.

Første egentlige brugsbog til piskesmældsramte på dansk. Den kommer rundt om alt det de ramte tumler med: Skader, smerte, behandling, hverdagsliv og mødet med lægefaglige (og andre) autoriteter, som forfatterne ikke mener gør/ved nok. Her er også råd om kost og om at klare de psykiske udfordringer. Anbefales til indkøb bredt.


Fysioterapeuten

Årg. 96, nr. 10 (2014)

af

af

Morten Høgh

Årg. 96, nr. 10 (2014)