Bøger / faglitteratur / bibliografier

Balladen om Grønland : trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma


Beskrivelse


Samtaleportrætter af grønlændere i både Grønland og Danmark samt beskrivelse af de politiske dagsordener med hensyn til udnyttelsen af de grønlandske råstofressourcer holdt op i mod rigsfællesskab, økonomi og ønske om uafhængighed af Danmark.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2014

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 10. sep. 2014

Alle danskere og grønlændere med interesse for og mening om Grønland og Danmark bør læse denne bog - studerende, politikere og alle der er interesserede i internationale forhold, geopolitik, selvstændighed og kulturkonflikter.

Martin Breum er kendt som en grundig journalist og dygtig formidler fra DR's "Deadline" i mange år og har mange gange arbejdet med Grønland og Arktis som emne senest i flere udgaver af Når isen forsvinder, så emnet - forholdet mellem Grønland og Danmark - er i de allerbedste hænder, når han i 2 afdelinger tager fat på alle vinkler. I første halvdel af bogen er samtaleportrætter af grønlændere i både Grønland og Danmark med til at tegne et aktuelt billede af kulturkonflikten og de forskellige holdninger til uafhængighed blandt politikere og almindelige mennesker. I anden halvdel beskriver han de politiske dagsordener mht. udnyttelsen af de grønlandske råstofressourcer vs. rigsfællesskab, økonomi og ønske om uafhængighed af Danmark. Velskrevet og velargumenteret. Omfattende register og kildehenvisninger gør bogen endnu mere anvendelig.

Bogen er temamæssigt en direkte fortsættelse af Når isen forsvinder med sin fokusering på Grønland, og tilsammen er bøgerne de helt aktuelle og vigtige grundbøger om den nuværende stilling i forholdet mellem Grønland og Danmark og samtidig med bud på fremtiden.

Centralt værk om et lynende aktuelt og vigtigt emne, der berører og vil berøre Danmark/danskere og Grønland/grønlændere og have internationale konsekvenser.


Jyllands-posten

d. 18. okt. 2014

af

af

Lars Ole Knippel

d. 18. okt. 2014


Politik

Årg. 18, nr. 1 (2015)

af

af

Ulrik Pram Gad

Årg. 18, nr. 1 (2015)