Film / fiktion / kærlighed

Bandit


Beskrivelse


Den charmerende vaneforbryder, Gilbert Galvan Jr, flygter fra et amerikansk fængsel, tager ny identitet i Canada og finder en sød kæreste. For at forsørge hende og deres kommende barn, indleder han en indbringende bankrøver-karriere. Til et publikum med forkærlighed for kupfilm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2023

af

af

Thomas Drachmann Kastberg

d. 8. sep. 2023

Den charmerende vaneforbryder, Gilbert Galvan Jr, flygter fra et amerikansk fængsel, tager ny identitet i Canada og finder en sød kæreste. For at forsørge hende og deres kommende barn, indleder han en indbringende bankrøver-karriere. Til et publikum med forkærlighed for kupfilm.

Canadisk krimi-drama om den karismatiske bankrøver Gilbert Galvan Jr. (Josh Duhamel). Efter en fangeflugt i USA, krydser han grænsen ind til Canada, hvor han tager navnet Robert Whiteman. Her forelsker han sig i den søde socialrådgiver Andrea (Elisha Cuthbert), men ude af stand til at forsørge hende og deres kommende barn, indleder han en succesrig bankrøver-karriere. Ved hjælp af kreative udklædninger og på grund af naive sikkerhedforanstaltninger ved de canadiske banker, er han i stand til at røve adskillige på en dag. Han elsker spændingen og søger endnu større udfordringer hos gangsteren Tommy Kay (Mel Gibson). Men politiet er kontant i hælene på ham, så spørgsmålet er, hvor lang tid der går, før heldet slipper op.

En jævn og på mange måder gammeldags film. Man savner intens spænding og selvom den desperat forsøger, bliver den aldrig sjov. Josh Duchamel er filmens højdepunkt, mens både Cuthberts og Gibsons roller virker underudviklede og dermed overfladiske. Selve produktionen og scenografi kan der ikke sættes en finger på, men alt i alt en forglemmelig omgang.

En anden nyere ufarlig, men dog charmerende kupfilm, var Robert Redfords svanesang Den sidste gentleman.