Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bange rimer på slange

Del 19 af Mini gys

Beskrivelse


Pil og Bob hygger sig hjemme. Bob siger, han ikke er bange for slanger, men da Far, mor, Pil og Bob tager på skovtur, hvor de finder en død hugorm og en snog, bliver han alligevel hvid i ansigtet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2013

af

af

Inge Lykke

d. 14. maj 2013

Frilæsning til 7-8-årige børn, som lige er kommet i gang med den første læsning.

På forsiden er et billede af en slange med blottede gifttænder og en lang spaltet tunge. Billedet lægger op til et større gys end bogen byder på. Far, mor, Pil og Bob tager på skovtur, hvor de leder efter hugorme. De finder ingen levende hugorme, men de møder en mand, som har fundet et dødt eksemplar, og han fortæller om hugormens kendetegn. Senere finder Pil en snog og igen forklares, hvad der kendetegner en snog. Bob påstår han ikke er bange for slanger, men da de hjemme igen leger en leg, ser han på afstand sin fars bælte og tror, det er en slange, og han bliver meget bange. Teksten er skrevet med mange punktummer, som kan virke forstyrrende for sammenhængen, fx: "Bob er ved at spille. På en lille skærm" eller "En snog har en gul plet. Lige bag ved hvert øje." Illustrationerne er farvelagte skitsetegninger. Der er tegninger på alle sider.

Bogen kan sammenlignes med bøger fra Lille Dingo serien fx Det dybe hul og med serien Let ps. Gys, hvor Jørn Jensen har skrevet nogle gode gys til de små. Der er ikke så meget gys i denne nye bog, nok fordi den ikke kun vil gyset, men også vil oplyse om slanger.

En lidt længere letlæsningsbog til børn som tiltrækkes af slanger og et lille gys. Forståelsesmæssigt kan det forstyrre, at der er brugt så mange punktummer.