Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bankrøveriet


Beskrivelse


Krimi. Nogen har stjålet bankens penge. 11-årige Emil Wern, som gerne vil være detektiv, samler alle de mistænkte for at opklare sagen. Men måske er der flere mistænkte end man først skulle tro?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2015

af

af

Martin W Hansen

d. 22. sep. 2015

Nogen har stjålet bankens penge og Emil samler alle de mistænkte for at opklare sagen. Men måske er der flere mistænkte end man først skulle tro? For dem, der kan lide letlæste detektivhistorier, fra ca. 10 år og opefter, eller til højtlæsning for de 5-7-årige.

Emils mor er betjent og opklarer store forbrydelser. Emil er 11 år og vil gerne være detektiv i Visby, hvor han opklarer mindre forbrydelser. Derfor bliver Emil meget begejstret, da han opdager at den lokale bank har fået stjålet en million kroner, og at bankdirektøren ikke vil indblande politiet i det. Med et har detektiven Emil Wern en sag at opklare, og han sætter sig for at finde den rigtige gerningsmand blandt gruppen af mistænkte.

En rigtig fin krimi for de mindre læsere. Den kan også bruges til højtlæsning. Bogen er ganske fint illustreret af Mimmi Tollerup, som også har tegnet til bøgerne om "Blåbærbanden": Blåbærbanden på skattejagt.

Kan sammenlignes med Daniel Zimakoffs serie om "Team A" og Kirsten Sonne Harilds bøger om Cornelius Krut. [Bind] 1Cornelius Krut. Bind 1 : Sagen om Hopovic Junior.