Bøger / skønlitteratur til børn

Bare dig og mig


Beskrivelse


Billedbog. Lille Isbjørn keder sig og kan ikke finde på noget at lave, men så kommer Store Isbjørn heldigvis på besøg. De to isbjørne laver en masse sjove ting sammen, og om aftenen er Lille Isbjørn træt efter en dejlig dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2019

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 28. okt. 2019

Hjertevarm og hyggelig billedbog om Lille Isbjørn, som hygger sig en hel dag sammen med Store Isbjørn, som er kommet på besøg. Til højtlæsning for de 3-5-årige.

Lille Isbjørn keder sig og kan ikke finde på noget at lave, men så kommer Store Isbjørn heldigvis på besøg. De to isbjørne laver en masse sjove ting sammen: glider ned ad en bakke, skøjter på den glatte is, dykker i grotter under vandet og laver sneengle. Forfatter Alice King og illustrator Lee Holland har ikke tidligere udgivet bøger på dansk.

Billedbogen handler om venskab, og om hvor dejligt det er at dele oplevelser med én, man holder af. Den viser også, at man kan have det sjovt alle steder, hvis man bare selv er åben overfor det. På forsiden af bogen står "En hjertevarm historie", og det er præcis, hvad den er. Selvom historien er både forudsigelig og ret tynd, vil den givetvis tiltale mange yngre børn, som vil elske de nuttede isbjørne og glæde sig over deres leg sammen. Illustrationerne er i smukke, dæmpede farver. Billedbogen er i et indbydende, kvadratisk format og med polstret indbinding, som er lækkert at røre ved for små barnehænder. Forsiden med de to søde isbjørne, som kigger på månen, skal nok sælge bogen.

Billedbogen er i samme stil som Jeg elsker dig morJeg elsker dig far og Jeg elsker dig far, som også er billedbøger om nuttede bjørne, som laver hyggelige ting sammenBilledbogen er i samme stil som Jeg elsker dig mor og , som også er billedbøger om nuttede bjørne, som laver hyggelige ting sammen.