Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bare rolig, jeg har gigatrusserne på!


Beskrivelse


Georgia er 14 år, og hendes største bekymringer er hendes udseende, drenge og kys - og at familien måske skal flytte. Hvorfor kan forældre bare være så irriterende -.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 26. sep. 2008

Chick lit for piger i 12-16-årsalderen med hovedpersonen Georgia i alle mulige og umulige situationer. Et omslag med skinnende pink glitter skal nok fange målgruppen ind!.

Første gang vi møder hovedpersonen Georgia er i bogen Hormoner, hængerøve og hårde bananer i 1999. Nu er hun tilbage igen, her 10 år efter i en ny dagbog. Og heldigvis for det, for underholdningen er hjemme! Bogen er skrevet som dagbog, med dagbogsnotater som Nynnes dagbog med korte sætninger og rappe replikker i stand-up stil. Georgia er en fjorten-årig pige, hvis største bekymringer er centreret omkring hendes udseende, drenge og at familien måske skal flytte. Teksten er sat op, så helheden og overskueligheden er fin. En underholdende roman med appel til de piger som er i den samme livsfase som hovedpersonen og mødre ville ikke tage skade af at låne bogen bagefter!.

Bogen lægger sig i slipstrømmen af de mange chick lit-dagbøger for piger der er kommet i de sidste par år. Stilen er Nynnes dagbog for yngre piger. Senest er der kommet serierne India Jane og Karolines verden, som har nogle af de samme elementer.

En underholdende roman med appel til piger mellem 12-16 år, der slet ikke kan få nok af humoristiske dagbøger om piger, som er i samme livsfase som dem selv.