Bøger / faglitteratur / kogebøger

Bedste livretter


Beskrivelse


Opskrifter indsamlet fra pensionister i hele landet, ofte ledsaget af en lille historie om de minder, der knytter sig til retten og måltidets fællesskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2001

af

af

Per Månson

d. 3. okt. 2001

De aktive pensionister i Viborg, der har en række udgivelser, fx Det bedste ved at have et barnebarn, 1995 bag sig, har bl.a. i tidsskrifterne Ældre Sagen og Helse efterlyst opskrifter på retter, der har haft betydning for andre ældre i Danmark. Fra den store respons er udvalgt en lang række opskrifter til denne bog. De gengives, som de er indleveret, og det giver naturligvis meget lidt ensartethed i anvisningerne - enkelte er på dialekt, og mål- og tidsangivelserne er ikke de præciseste. Til gengæld er der en del opskrifter på både egnsretter og ikke mindst knapkost fra 30'erne og besættelsen, der ikke let findes andre steder. Bogens største værdi er dog ikke som egentlig kogebog, men det etnografiske billede af især første del af forrige århundrede, den giver, idet en stor del af opskrifterne er ledsaget af historier fra de skrivendes barndom; nogle bidragydere har endda valgt i stedet for egentlige opskrifter at sende små erindringsessays om slagtning, højtider og andet kuriøst omkring det kulinariske, der i sin uredigerede form mange steder er meget interessant læsning.



Informationer og udgaver