Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bedstefar glemmer


Beskrivelse


Bedstefar glemmer mange ting, men han har ikke glemt, hvordan han holder sit barnebarn i hånden. Billedbog om demens for børn fra ca. 4-7 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2022

af

af

Marianne Agger

d. 24. juni 2022

Bedstefar glemmer mange ting, men han har ikke glemt, hvordan han holder sit barnebarn i hånden. Billedbog om demens for børn fra ca. 4-7 år.

Billedbog om en piges bedstefar, der er blevet dement. Pigen er fortælleren i historien, der består af små udsagn om bedstefaren som fx "Bedstefar glemmer, hvad han fik til morgenmad". Bedstefar glemmer også, hvem der har besøgt ham, hvordan han tager tøj på, hvor kaffen er, og at han allerede har spist en banan. Men han glemmer ikke, hvordan man synger, at han elsker hunde, de sjove gamle historier, at blomsterne dufter, og hvordan han skal holde pigen, sit barnebarn, i hånden. Bogen er skrevet af den engelske journalist Suzi Lewis-Barned og illustreret af Sophie Elliot.

Demens kan være en svær sygdom at forholde sig til. Børn kan undre sig over, at deres familiemedlemmer pludselig ikke kan det samme som før. Den korte tekst og de udtryksfulde illustrationer af pigen og bedstefaren i de forskellige situationer viser på en nænsom og udramatisk måde, hvordan den kærlige relation forbliver, selvom bedstefaren er forandret. En lille lyserød elefant optræder på siderne, hvor bedstefar glemmer, og en blå elefant optræder på de sider, hvor bedstefar kan huske.

Lignende billedbøger om bedstefædre med demens er fx Morfar kan ikke længere huskeMin søde, glemsomme bedstefar og Min søde, glemsomme bedstefarLignende billedbøger om bedstefædre med demens er fx Morfar kan ikke længere huske og .