Bøger / skønlitteratur til børn / religiøse bøger

Bedstefar og Amalie


Beskrivelse


Billedbog. Amalie besøger sin bedstefar på hans fødselsdag, og de kommer til at snakke om døden. Bedstefaren, som har et kristent grundsyn, fotæller hende om det nye liv han snart får sammen med Gud i himlen, og ude i haven flytter de et nyligt spiret kirsebærtræ hen til et godt sted hvor det kan gro sig stort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 25. feb. 2011

En billedbog der med et kristent livssyn kan bruges til at introducere og forberede emnet "døden" inden det bliver "aktuelt" med børn fra 3-4 år i hjemmet, i kirkesammenhænge eller institutioner.

I kvadratisk format med glade farver på forsiden. Illustrationerne er i en rund og jovial stil med klare farver, der er lagt på heldækkende malet med et "højt" lys i billederne. Illustrator kendes ikke for andre titler med dansk tekst, men har lavet en lang række illustrationer i bøger udgivet på engelsk i Storbritannien. Tekstforfatteren kendes for flere kristne bøger for børn, som fx Hvem skabte dagen?. Sproget bæres meget af tale fra bedstefar, som forklarer Amalie nogle komplekse ting. Amalie besøger bedstefar på hans fødselsdag. De går ud i haven med bedstefars nye spade, og ser et dødt kirsebærtræ, og finder et nyligt spiret, som de graver op og planter det rigtige sted. De snakker om døden. Bedstefar fortæller om det nye liv han snart får med Gud i himlen. Bogen giver en konkret kristen forklaring på livets afslutning og nyt livs opståen.

Vi har flere kristne billedbøger der kan bruges til sorgbearbejdning, som fx Den hvide engel, 2009, denne fungerer bedre til dialog om emnet inden det er aktuelt.

En brugbar bog om emnet til den målgruppe, som efterspørger billedbøger med et tydeligt kristent livssyn.