"Changs musik er kaos med små lysglimt af genkendelighed ... som solokunstner lader han de akustiske trommer hvile for at hellige sig en avantgardistisk elektronisk musik bygget ud af samples af støj, iturevne slagstøjslyde og sælsomme instrumenter fra fjerne himmelstrøg ... Dissonans og forvanskede, forvrængede og fremmede lyde er efterhånden blevet en fast del af moderne popmusik. Men når vores rytmiske forventninger, som på Belonging, ikke indfries, er det svært at finde sig til rette ... Jeg genkender det som musik, men må alligevel konstant gribe forgæves efter et holdepunkt i slipstrømmen af Changs lydinferno".