Bøger / faglitteratur

Bengalkatten Benny - og springeren Matisse


Beskrivelse


Forfatteren fortæller i tekst og billeder om livet med to bengalkatte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2005

af

af

Søren Møller

d. 28. nov. 2005

Her fortælles om katteracen bengalkatte, som er fremkommet i 1980'erne ved at man har krydset tamkatte med den lille vildkatterace asiatisk leopardkat. Herved har man fået en smuk og smidig tamkatterace med leopardplettet pels. Racen er stadig forholdvis sjælden i Danmark med ca. 400 individer. Den er blevet anerkendt som katterace. Derpå fortæller forfatteren om sine egne to bengalkatte og en række dagligdags oplevelser fra samlivet med dem i huset og i haven, og herudfra causerer han om kattes adfærd, psyke og forhold til mennesker. Han er meget fascineret af denne races skønhed, adræthed og psyke. Der er litteraturliste og internetadresser på specialklubber og avlere. Bogen er ikke særlig systematisk eller skrevet som praktisk anvisning i hvordan man holder denne race, selv om der også kan hentes lidt erfaringer herom. Mere end halvdelen af sidearealet er med flotte og charmerende farvefotos af forfatterens og andre ejeres bengalkatte fra ind- og udland. Der findes ikke andre selvstændige bøger på dansk om bengalkatte, men racen er i kortere form godt beskrevet på lige fod med andre racer i en række generelle kattebøger, bl.a. Aschehougs kattebog, 2004.



Informationer og udgaver