Film / fiktion / gyserfilm

Berlin syndrome


Beskrivelse


Clare er en australsk turist der i Berlin falder for Andi der underviser på en idrætsskole. Men da Clare så vil forlade Andis lejlighed er den låst, ruderne er ikke til at ødelægge og der bor ikke andre i opgangen. Så Clare er fanget i Andis perverse univers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 20. sep. 2017

En ung australsk kvinde, der er på rejse rundt i Tyskland, indleder en affære med en tysk mand i Berlin. Men pludselig finder hun ud af, at manden ikke har intention om at lade hende forlade hans lejlighed i levende live! Psykologisk gyser, bestemt ikke for børn.

Clare er en australsk turist der rejser rundt i Tyskland og tager billeder af gammel DDR-arkitektur. I Berlin falder hun for Andi, der underviser på en idrætsskole. Men da Clare så vil forlade Andis lejlighed er den låst, ruderne er ikke til at ødelægge og der bor ikke andre i opgangen. Så Clare er fanget i Andis perverse univers, hvor det viser sig at Clare ikke er den første kvindelige "gæst". Men kan Clare slippe væk? Titlen skal ses i relation til begrebet "Stockholmsyndromet." Filmen er baseret på romanen af samme navn af Melanie Joosten.

En intens og grusom lille psykologisk gyser, der nærmest udspiller sig som et kammerspil med få afstikkere til "virkeligheden" når Andi er ude af lejligheden. Filmen er meget velspillet, og det gør at historien føles ægte og at der også kommer noget følelsesmæssigt på spil for tilskueren, da man netop tror på personerne som ægte mennesker. "Berlin syndrome" er rent teknisk meget veludført og spændingen holdes i kog helt frem til slutningen.

Af andre film hvor kvinder holdes fanget kan nævnes 3096 dageCaptifs, baseret på sagen om Natascha Kampusch, og den franske gyser CaptifsAf andre film hvor kvinder holdes fanget kan nævnes 3096 dage, baseret på sagen om Natascha Kampusch, og den franske gyser .