De to bøger er hinanden meget lig udstyrsmæssigt og læseteknisk set. De vil kunne læses fra slutningen af 3. klasse og 4., selv om de ikke er specielt tilrettelagt og opsat som let-læsning.Indholdet er hentet dels fra historien, dels fra nutiden, hvor livet i en klasse blandes op med, hvad børn i oldtiden formodes at opleve. I bronzealderbogen får en klasse besøg af 3 børn, somdukker frem af mulden, da en amatørarkæolog flækker pigens smykke. Fiktionen spoleres tildels af det fotografiske billedmateriale - med børnene fra bronzealderen og især, fordi det hedder sig, atde kun er synlige for de gode! I jemalderbogen sker den modsatte tidsforskydning: Under en lejrtur til jemalderbyen i Lejre rykkes tiden tilbage under en leg, og vi oplever en ubehagelig omgangmobning af en pige, der i starten af legen valgte at spille træl. Der er en tvetydig holdning til børn, hvis man sammenligner bøgerne: I den første er børnene de gode og voksne onde, mens densidste nok skal give børn denerkendelse, at ondskaben kan løbe af med dem. Det fremstilles som et en teneller, og at smelte disse problemer sammen med historisk fiktion og fakta er nok for stor enmundfuld for læsergruppen. Dispositionen af historierne er uklar, hvilket gør læsningen lidt rodet. Der er et stort udbud aflæsning til historie på mellemtrinnet i forvejen, som dansk /historielæreren vil have mere ud af at benytte som supplement.