Dansk krimi fra et provinsmiljø og tredje bog med kriminalinspektør Hans Poulsen i hovedrollen, de tidligere er Moralens bøddel og Hævntørst og pistacienødder. Har man gode erfaringer med forgængerne, vil også denne lidt tunge, sprogblomstrende krimi have et publikum.
Poul-Henrik Pedersen er journalist og har en lang kommunalpolitisk karriere bag sig, og disse faktorer har givet brændstof til romanen, som handler om korruption og magtbegær i en på overfladen pæn provinsby. Flere af byens honoratiores har været fedtet ind i en kedelig sag om sammensværgelse, pengebegær og hænder, der vasker hinanden. Men intrigen vokser i omfang og knytter an til en højreekstremistisk organisation; de involverede viser sig mere skrupelløse og kyniske end som så, det involverer også lejemord. Forbrydelsens omfang stykkes sammen dels af Poulsen og makkeren Svendsen dels af en garvet dagbladsjournalist Thorgaard. Plottet er godt tænkt, men både det og persontegningen afleveres noget tungt og med lange forklarende afsnit. Man mangler lidt en læsningens nødvendighed og det drive som en krimi gerne skulle bygges op omkring.
Umiddelbart tænker jeg Jens Jørgensens krimier Uden varsel og Dagsorden mord som de mest sammenlignelige: De foregår også i en genkendelig dansk provins, og involverer magtmisbrug og kommunalpolitik i plottet.
Dansk traditionel provinskrimi, som vil blive læst dér, hvor man har gode erfaringer med seriens 2 første bøger.