Romanen skildrer en rejse gennem Marokko og Sydeuropa og bruger den som afsæt for en beskrivelse af livet som en række usammenhængende brudstykker. Derfor er fortællingens helhed afløst af en bevidsthedsstrøm med indtryk, associationer og stumper af encyklopædisk viden. Det gør læsningen noget tung, men samtidig er det ganske velgørende med en slags dekonstruktion af den dannelsesrejse, der er så populær for tiden, og som søger hen mod en helhedsforståelse af tilværelsen. Forfatteren rammer mange rygsækrejsendes oplevelse af at miste sig selv som centrum i en verden, der ikke længere har nogen selvfølgelig sammenhæng. Disse rejsende vil være romanens primære målgruppe (og den er efterhånden ikke så lille), fordi de vil kunne læse sig gennem de fortælletekniske hurdler. Laila Ingrid Rasmussen har tidligere skrevet om det moderne menneskes oplevelse af en fragmenteret eksistens, nemlig i debutromanen Déjà-vu (1994), som skildrer en ung, forvirret stofmisbrugers liv i København.