d. 20. okt. 2011
af
af
Ulrich Breuning
d. 20. okt. 2011
Beyblade - metal fusion 1 & 2 (2009) indeholder de første 10 afsnit i en japansk anime, som har så forholdsvis neddæmpede effekter, at Medierådet har tilladt den for alle. Seriens eksplicitte aggressivitet og hårdtpumpede fortællesprog henvender sig dog mest til et ungt publikum fra cirka 6-årsalderen og mediestuderende med interesse for seriekoncepter med tilhørende legetøj og spil.
Gingka Hagane er en mester med en beyblade og kan med sin avancerede snurretop Pegasus slå de fleste modstandere af banen. Men det handler ikke kun om kvalificeret isenkram, men i høj grad også om indre styrke. Og den er der brug for, da en anden mester må besejres. Den mørke side må ikke vinde! Og da Gingka får sig en alvorlig forkølelse, må den klejne Kenta træde til og kæmpe mod endnu en overmagt. En pige med en barsk fortid.
Den moderne snurretop beyblade bruges i spil til at duellere og standse og vælte en anden beyblade, og snurretoppene har navne med mytologiske undertoner som Pegasus. Der er tale om legetøj, og samtidig er der tilhørende merchandise, som kan erhverves for at styrke interessen for produktet. Eller er det omvendt? Konceptet kan minde om Pokémon og "Gormiti". Og filmene har de hastige sceneskift, splitscreen og eksplosive billedbombardement, som generelt hører anime-genren til.
Man er lidt usikker på, om man i virkeligheden ikke bare ser en reklamefilm. Men historiernes mytologiske samurai-filigran kan såmænd godt fænge. Der findes dog bedre anime end disse seriefilm.
