Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Bidende kulde


Beskrivelse


Fantasy. Da et massemord forstyrrer Roses trygge liv på Vampyrakadamiet, må hele skolen flygte til et skisportssted. Men selv her lurer de onde Strigoi i kulissen. Også den svære kærlighed skaber problemer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2010

af

af

Tove Delica

d. 21. sep. 2010

2. bind af 4 planlagte, som læsere af bind 1 Frygtens skole vil gribe med spænding. Serien henvender sig til læsere af moderne vampyrhistorier.

Det er forfatterens 2. bog på dansk, og den beskriver i jeg-form Roses liv under uddannelsen på Vampyrakadamiet, en skole for vampyrer og disses vogtere. Da en tilværelse, som de troede var sikker og tryg, ødelægges af massemord og vold fra de onde Strigoi, må hele skolen flygte til et skisportssted. Men det viser sig, at selv her er der fare på færde. Historien er en fin blanding af en high school-historie med klassiske kæreste- og venindeproblemer og en velfungerende vampyrhistorie med blod, magi og vold. Den er uhyre velskrevet. Personerne er interessante, og især hovedpersonen virker troværdig med sit temperament, sine uafklarede følelser for en fraværende mor og beskrivelsen af de forbudte følelser for en lækker lærer.

En relevant sammenligning kunne være Tusmørke- serien af Stephenie Meyer og Tamora Pierces serie De svages beskytter, som henvender sig til samme målgruppe, unge især piger fra 12 år.

Velskrevet vampyrserie, der fungerer fint indenfor genrens præmisser.