JS, der er billedkunstner og seminarielærer, har ofte savnet et teoretisk grundlag til at tolke børns første billedudtryk. Hans teori er, at de ikke blot er primimitive forsøg, men har en mening i sig selv. Med udgangspunkt i studier af børns tegninger, teorier om billedsprogets udv. samt det ufødte barns sanser fremlægger JS nye synsvinkler og teorier om børns billedsprog, bl.a. inspireret af østens helhedssyn. Billedsproget forudsættes indkodet fra fødslen og de første tegn ses som universelle og betydningsbærende, en form for erindring. Forf. opdeler det første billedsprog i 5 basale, arketypiske tegn, som er ens for børn i hele verden og samtidig danner grundstammen i al senere billedkunst. JS opstiller tilsvarende teorier om børns første brug af farver, deres farvesyn og -opfattelse, samt nye pædagogiske holdepunkter til at støtte og stimulere barnets billedsproglige udv. Det teoretiske stof understøttes af praktiske eks. og børnetegninger i s/h og farver. Et spændende og gennemarbejdet bud på et nyt syn på børns første billedsprog, primært henvendt til pædagoger og andre fagfolk samt interesserede forældre. Inger Brochmann har med Børnetegningernes hemmelighed (1995) fremlagt lignende teorier med udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogik.