Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Billie : afgang 9.42 til et nyt liv


Beskrivelse


Billie skal i plejefamilie i den lille søvnige by Bokarp, men hun finder hurtigt ud af, at byen slet ikke er så kedelig. For folk bærer på mørke hemmeligheder og hvad er det egentlig hendes plejefamilie skjuler?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2017

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 16. mar. 2017

Følg 12-årige Billie, der kl. 9.42 tager toget til et nyt liv hos en plejefamilie i en lille søvnig by. Kan læses af unge fra 13 år, der gerne vil læse om det at høre til og passe ind.

Billie bor alene med sin mor, der er syg og ikke kan passe hende og derfor skal hun nu i plejefamilie. Vi møder Billie på stationen inden hun stiger på toget på vej til sit nye hjem. Billie finder hurtigt ud af, at der gælder andre og strengere regler her, og at man ikke kan blive bedsteveninder med hvem som helst fra den nye skole. Billie finder også ud af, at der ikke er så kedeligt i den lille by, som hun troede, for alle i byen har mørke hemmeligheder, også Billies nye plejefamilie. Romanen er skrevet af Sara Kadefors, der tidligere har skrevet bøger til både voksne og unge bl.a. Sandor møder Ida, der også handler om unge og det at høre til. Pink forside med en sort/hvid tegning af Billie på en gul cykel og med sorttegnede togskinner i baggrunden.

Velskrevet ungdomsroman, der blander det pæne borgerskabs liv med det knap så pæne liv i hvert fald set udefra. Men under overfladen ser det anderledes ud.

Denne ungdomsroman adskiller sig fra andre romaner, der handler om plejefamilier, idet det i virkeligheden er plejefamiliens og den lille bys skjulte problemer, der er i fokus og måske er det mere dem, der har brug for Billie og ikke omvendt. Af andre nyere ungdomsromaner om det at være i en plejefamilie kan nævnes En god dreng.