Bøger / skønlitteratur til børn

Birger som sørøver


Beskrivelse


Billedbog. Det lille næsehorn Birger finder en flaskepost med et skattekort. Sammen med sine venner drager han på skattejagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 1999

af

af

Bente Nielsen

d. 14. okt. 1999

Thomas Balle har tidligere lavet Gakkede dyr : en forvandlingsbog, 1998 samt illustreret et par andre billedbøger. Disse tre små billedbøger fortæller på en enkel og ligefrem facon om venskab, glæde og fantasi. De har en ganske kort tekst, der fint suppleres af livlige illustrationer i en enkel, naiv streg og klare farver. Dette, kombineret med et lille, handy format, gør bøgerne velegnede som overgangslæsning mellem pegebøger og billedbøger. Alle tre bøger har en enkel handling, der fortæller om det lille næsehorn Birger og alle hans venner. I Birger har fødselsdag vil han invitere sine venner til fest. De har dog alle travlt med forskellige gøremål, som viser sig at være en overraskelse til Birger. I Birger som sørøver finder han en flaskepost med et skattekort, og alle drager på en drabelig skattejagt, som vist mest foregår i fantasien. Birgers nye venner er den første bog. Her møder Birger alle sine venner. De spiller fodbold og morer sig gevaldigt. De 2-3-årige vil synes godt om bøgerne.