"Chelsea Wolfes 'Birth of Violence' er med sin fortrinsvist akustiske instrumentation en af den gotiske sangsmeds mest underspillede udgivelser - det resulterer i nogle virkelig flotte øjeblikke, men med dette følger også en række tracks, der føles temmelig monotone ... De seneste år er hendes musik kun blevet tungere og tungere, blandt andet med hendes inklusion af både doom- og noise-elementer (...) og senest med hendes eneste deciderede metalalbum (...) 'Hiss Spun' fra 2017 ... Det undrede mig derfor, da Wolfe annoncerede, at efterfølgeren, 'Birth of Violence', ville være et akustisk album ... det føles som lidt af en radikal drejning at gå direkte fra metal til singer/songwriter-folk (...) i min personlige opfattelse er det en ganske glimrende folkskive ... Men albummets gotiske folklyd savner variation, og der er simpelthen for mange steder, hvor den underspillede instrumentation homogeniserer sange, der ellers havde potentiale".