Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bjørn!


Beskrivelse


Den 13-årige dreng John og hans 16-årige søster Maria er på ferie i bedsteforældrenes sommerhus, der ligger i et stort naturområde i Sverige. Nogle mystiske og uhyggelige væsener er ofte blevet set i skoven, og en dag bliver Maria bortført af dem.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2000

af

af

Vera Jensen

d. 15. aug. 2000

Her er noget så sjældent som en plausibel forklaring på tilstedeværelsen af trolde. Det er en spændende historie, der udspilles i et vildsomt naturområde i det svenske Dalarne. Den 13-årige dreng John og hans søster den 16-årige Maria er sammen med deres forældre på ferie i bedsteforældrenes sommerhus midt ude i skoven. Nogle underlige væsener er ofte blevet set på disse kanter, og en dag bliver Maria bortført af et af disse væsener. Det er en fantasifuld historie, der implicerer forskellige elementer som: folkeeventyr, uranudvinding, radioaktivitet, mutationer, genetik og biologisk forskning. Historien er velskrevet. Handlingen er logisk opbygget med stigende spændingskurve. Handlingen anskues skiftevis fra jeg-personen Johns side og en skjult fortællers. Bogen er ren underholdning, men har dog også enkelte debatskabende elementer indbygget i plottet. Der er allerede udgivet en fortsættelse, som skal blive ganske interessant at læse. Titlen Bjørn! er navnet på både en af troldene, Marias kæreste samt en virkelig bjørn. God stemningsfuld forside. Målgruppen er de 12-16-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2000

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 15. aug. 2000

Bengt Nilsson er en svensk forfatter som her for første gang prøver kræfter med en ungdomsbog. Bogen henvender sig til læsere fra omkring 13 år og opefter, og det er den første bog i en planlagt serie med hovedpersonen John, hvor andet bind allerede er udkommet i Sverige. At gætte ud fra bind 1 er der tale om afsluttede handlinger i de enkelte bind, dog med visse åbne handlingsmønstre, som må påtænkes at blive videreført. Sprogligt fungerer fortællingen fint med et godt og ligefremt sprog og en sikker sans for person- og miljøbeskrivelser. Historien er lagt i munden på en nu voksen John som ser tilbage på en traumatisk oplevelse, han havde som 14-årig, da han og familien holdt sommerferie i et sommerhus i Dalerne. Da John den første dag er ude at fiske på elven finder han et lemlæstet lig af en ung mand. Myndighederne hælder til den anskuelse at en bjørn har været på spil, men en helt anden forklaring, med stærke overnaturlige kræfter på spil, viser sig at være årsagen til de mystiske hændelser. Selv om forfatteren prøver at give de mystiske hændelser en plausibel forklaring, føles skiftet fra den meget realistiske start til den overnaturlige slutning ikke særlig troværdig. En spændende forside skal dog nok fange læsernes opmærksomhed.


Berlingske tidende

d. 2. sep. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 2. sep. 2000



Informationer og udgaver